Det er med stort tungt hjerte, at vi må meddele, at Asgaard Rock Festival desværre stopper efter 8 fantastiske år. Beslutningen er truffet af personlige årsager.
Det har været en svær beslutning at skulle sige farvel til festivalen, der har været en stor del af vores liv og vores hjerte. Den er for mange af os, blevet en livsstil.Vi vil gerne takke alle vores trofaste gæster, frivillige,
samarbejdspartnere, sponsorer og ikke mindst de fantastiske bands, der har optrådt på vores scener gennem årene.
Uden jer alle sammen havde festivalen ikke været den samme, og vi er dybt taknemmelige for al den støtte og kærlighed, vi har modtaget gennem årene.Selvom det er en svær beslutning at lukke festivalen ned, vil vi altid se tilbage
på de gode minder, fantastiske relationer og de uforglemmelige koncerter, der har fundet sted på Asgaard Rock Festival.
Vi håber, at I alle vil huske festivalen med glæde og stolthed, ligesom vi vil gøre det.Nogle gange er det nødvendigt at ”viske tavlen ren” for at give plads til nye og måske bedre ideer. Ideer der, måske, kan vokse på et andet fundament.
Vi ønsker alle vores gæster og samarbejdspartnere alt det bedste i fremtiden, og vi takker endnu engang for alle de fantastiske øjeblikke, vi har delt på
Asgaard Rock Festival gennem årene.
Tak for alt – Rock On
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkPrivatlivspolitik