Mad, boder & butikker
MAD
Vi gør meget ud af at udvælge vores madboder, da vi vægter høj kvalitet til vores gæster. Vi har et bredt udvalg af foodtrucks, hvor der også vil være mulighed for at få vegetariske retter.
Vi har også morgenmad, dette købes i vores infobod.
Vi holder jer opdateret.
BARER
Vi har to barer på Asgaard Rock Festival. Vi har Ølbaren nær den store scene, hvor vi sælger øl, vand og sodavand, og så har vi Hillbilly Baren, der ligger ved Garage Scenen, her er der et bredt sortiment af øl, vand, vin og drinks inkl. Non-alcoholic.
BUTIKKER:
Som altid vil vi have en butik med merch fra de bands, der spiller på festivalen + vi har Headbangers.dk med, der sælger Asgaard Rock Festival merch og bandmerch.
Derudover prøver vi igen i år at få nogle ekstra boder med masser af lækre ting og sager – som med madboderne vægter vi også her høj kvalitet. Vi tænker helt klart, at tidligere års butikker vil være at genfinde på pladsen.
Vi holder jer opdateret.
Betalingsmetoder
Vi tager imod kort, mobilepay og kontanter.
Børn på Asgaard
BØRN PÅ ASGAARD:
Må man have børn med på Asgaard Rock Festival – ja det må man rigtig gerne.
Vi har vagter, god plads, hyggelige og smukke omgivelser og masser af fed ROCK, som jo er et must i enhver god børneopdragelse. Vi har også verdens sødeste gæster og frivillige, som passer godt på hinanden, både store og små. En betalende voksen kan have to børn op til 15 år med ind gratis.
Vi anbefaler, at man viser sine børn, hvor infoboden er, så de altid kan gå derhen, hvis de bliver væk.
HUSK høreværn – vi spiller HØJT! ☺
En voksen kan medbringe to børn under 15 år GRATIS på alle billetter typer
Din barn, dit ansvar.
Hunde på pladsen
Hund i selskab med ejeren er altid meget velkommen på ASGAARD ROCK FESTIVAL – og det er de fortsat.
Hunden skal dog holdes i snor, og ejeren skal være opmærksom på, at hunden kan være i larmen fra musikken og de andre gæster.
Din hund, dit ansvar.
Tilgængelighed
Kørestolsbrugere og personer med usynligt eller andet handicap kan købe billetter til ASGAARD ROCK FESTIVAL på vores hjemmeside, dog skal du henvende dig til og via kontakt hvis du skal følges af en ledsager. KONTAKT HER
Billetten til kørestolsbrugere er inkl. én ledsager ved fremvisning af med gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer i forbindelse med du / i passere indgangen på festivalen.
Billetten til personer med usynlig- eller andet handicap er kun gyldig og inkl. én ledsager ved fremvisning af med gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer i forbindelse forbindelse med du / i passere indgangen på festivalen.
er der ikke et gyldigt ledsagerkort forbeholder vi os retten til, at henvise til køb af en almindelig festivalbillet. Personer med usynligt eller andet handicap kan maksimalt medbringe én ledsager, medmindre andet er aftalt på forhånd.
Bemærk, at det kræver dispensation at få forskellige ledsagere med på forskellige festivaldage – Skriv til os i kontakt formularen i dette link.
SOLSIKKEPROGRAMMET
Det er ikke alle handicaps, der er synlige, og de usynlige handicaps kan skabe store udfordringer for mennesker på en travl og hektisk musikfestival – uanset om der er tale om syns- eller hørehandicaps, autisme, ADHD, epilepsi, angst eller noget helt andet.
Derfor vil vi fra ASGAARD ROCK FESTIVAL side hermed opfordre alle festivalgængere til at være opmærksomme på, at skjulte handicap påvirker mennesker på vidt forskellige måder, som andre ofte ikke bemærker, og at nogle har brug for ekstra sympati, forståelse og tålmodighed fra deres omgivelser.
Solsikkesnoren er det internationale symbol på usynlige handicaps, og vi vil som festival opfordre alle festivalgæster med behov for det til at bære snoren om halsen eller et andet synligt sted på kroppen. Det vil både hjælpe vores personale og de øvrige festivalgæster med at vise ekstra hensyn, så vi i fællesskab kan gøre ASGAARD ROCK FESTIVAL til en endnu mere rummelig og tryg festival for alle.
TOILET- OG BADEFORHOLD
På festivalpladsen findes der et toiletområde, som bla. har handicapvenlige toiletfaciliteter.
Handicaptoilettet er forsynet med rampe.
TRANSPORT OG PARKERING
Der er afsat et meget begrænset antal handicap p-pladser så tæt som på indgangen til festivalpladsen som muligt.
Handicapparkeringspladserne markeret med kørestolssymbol må kun benyttes med synligt og gyldigt parkeringskort udstedt af Danske Handicaporganisationer. Handicapparkeringen fungerer efter først-til-mølle-princippet. Der vil være tydelige skilte, som viser vej til dette parkeringsområde.
DE FYSISKE RAMMER
ASGAARD ROCK FESTIVAL finder sted på et KUPERET OG BAKKET TERRÆN. Derfor kan fremkommeligheden enkelte steder være begrænset for kørestolsbrugere og gangbesværede. Vi forsøger at gøre festivalpladsen så tilgængelig som mulig, men der kan enkelte steder opleves vanskeligheder pga. arealtypen.
Egen mad & drikkevarer
Du må ikke medbringe egne mad eller drikkevarer på festivalpladsen – men tag endelig alt fra hjemmebag til ølrammer med på ASGAARD ROCK FESTIVAL camping.
Euforiserende stoffer
Vi har absolut nul tolerance, og det er derfor ikke tilladt at indtage, anvende eller sælge euforiserende stoffer og gaspatroner på festivalen.
Regler og Sikkerhed på pladsen
Vi har vagter på Asgaard Rock festivalpladsen, som sørger for god ro og orden.
Man må rigtig gerne lave moshpits, danse, skråle med og give den fuld gas, man skal bare huske at passe godt på hinanden og sig selv undervejs. Asgaard Rock Festival er kendt for at være en tryg og sikker festival, hvor man passer godt på hinanden, det har vi nu været igennem 7 år, og vi ser gerne det fortsætter.
Læs vores ordensregler herunder godt igennem – det er med til at sikre en god festivalsoplevelse for alle!
Møbler
Vi har masser af siddepladser, så det er ikke nødvendigt at medbringe campingstole eller lign. selv, vi sørger godt for jer.
Foto, Video og andet lydudstyr
Det er tilladt at fotografere med kameraer og mobiler og deslige. Større videokameraer, stativer, lydoptagere og andet optageudstyr må ikke medbringes uden presseakkreditering. Kontakt venligst presseafdelingen på presse@asgaardrockfestival.dk
Fyrværkeri og våben
Fyrværkeri må ikke medbringes på festivalen. Du må heller ikke medbringe nogen former for våben – heller ikke peberspray – på ASGAARD ROCK FESTIVAL, så lad skjold og lanse blive hjemme.
Adfærd
Pas på hinanden, og følg sikkerhedspersonalets anvisninger.
Vi byder alle med flotte battlevest velkomne til ASGAARD ROCK FESTIVAL – men husk, at banderelaterede rygmærker er strengt forbudt på både festivalområdet og campingområdet.
Det er ikke tilladt at kaste med krus med drikkevarer, bolde eller andet.
Ingen tilfælde af vold, aggressiv eller truende adfærd el. slagsmål accepteres på festival- og campingområdet.
Diskrimination, sexisme, racisme, hadsk tale og lignende adfærd tolereres ikke på ASGAARD ROCK FESTIVAL.
Uautoriseret indtrængen på festival- og campingområdet er ikke tilladt.
OVERTRÆDELSE AF ORDENSREGLEMENTET KAN MEDFØRE KONFISKERING, PÅTALE, BORTVISNING OG/ELLER POLITIANMELDELSE. SÅFREMT EN PERSON PÅ UNDER 18 ÅR IKKE OVERHOLDER ORDENSREGLEMENTET, KAN RELEVANTE MYNDIGHEDER SAMT FORÆLDRE BLIVE UNDERRETTET UD OVER OVENNÆVNTE SANKTIONER.
Der er altid professionelle scenevagter til koncerterne og vagter på pladsen, som gør alt for, at publikum får en sikker og god festival. Gør, hvad du kan, for at samarbejde med dem – de er der for din sikkerheds skyld. Rocken n’ roll miljøet er jo kendt for at tage vare på hinanden, men det kan gå voldsomt for sig foran scenerne. Derfor er det også ekstra vigtigt, at alle passer på hinanden – hele tiden! Ser du nogen falde, så hjælp dem op. Ser du nogen få et ildebefindende, så hjælp vedkommende ud af moshpitten med det samme.
VIS HENSYN, OG BRUG DIN SUNDE FORNUFT
– VI ØNSKER ALLE EN GOD OG SIKKER FESTIVAL!
Alkohol & tobak
Du skal være mindst 18 år gammel for at købe alkohol på ASGAARD ROCK FESTIVAL.
Unge under 18 år må ikke være berusede eller indtage alkohol på festivalen. Husk at medbringe ID, der kan forevises på forlangende – også hvis du er 40 år gammel og har et ansigt som en konfirmand.
Unge under 18 år kan ikke købe hverken tobak eller e-cigaretter med eller uden nikotin.
Ovenstående gælder på både festival- og campingområdet.
18+